"Cassandra er altid den terapeut, som jeg vender tilbage til. Hun er et af de mest livskloge mennesker, jeg kender, og jeg går altid fra mine sessions med en følelse af styrke og håb, og har lært meget. Hun har en fantastisk evne til at tune sig ind på mig, og jeg opdager hele tiden nye sider af mig selv.
Jeg har meget at takke Cassandra for.“

- Katrine 33

"Cassandra skaber et kærligt, ærligt og frit rum for mig, hvor jeg trygt kan gå på opdagelse i min indre verden. Samtalen flyder nemt og jeg behøver aldrig at forberede en retning - den finder vi sammen. Jeg føler mig spejlet i hendes nærvær og energi, og hver eneste session hjælper mig med at skrue mere op for mit lys. De ord, Cassandra giver mig med, hjælper mig med at navigere i de udfordringer jeg står i. Jeg har stor tillid til hende og det hun ser. Det tog os ikke lang tid at finde melodien sammen. Efter hver samtale får jeg kropsterapi, hvor jeg kommer ned i min krop og får sendt energi til at skabe nye forbindelser.
​- Emilie 31

"Jeg havde i lang tid tænkt på at starte i terapi, men jeg anede hverken, hvor eller hvordan jeg skulle begynde. Da jeg følte mig fastlåst i mit liv og indså, at jeg havde brug for hjælp til at skabe forandring, anbefalede en ven mig at række ud til Cassandra.
Hos Cassandra har jeg fået stor indsigt i, hvordan ubevidste mønstre påvirker mine handlinger, tanker og indre dialog – og sammen har vi fundet ud af, hvordan tidligere erfaringer præger mig som voksen, og hvordan en forståelse af fortiden kan skabe en bedre fremtid. Cassandra er utrolig empatisk, og formår at skabe et trygt og kærligt rum, hvor hun med de rette spørgsmål på rette tid, har fået mig til at tænke tanker jeg aldrig tidligere har overvejet, og delt ting jeg aldrig har åbnet op om for andre.
Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle begynde med terapi, men nu kan jeg ikke forestille mig at leve uden. Det er en proces, og sessionerne med Cassandra føles aldrig som adskilte samtaler, men som en samtale, der hele tiden udvikler sig – og hjælper mig med at skabe mening og accept i livet."
​- Sebastian 33

''Jeg har været drevet af et usundt behov for at finde accept af mig selv igennem en jagt på "personlig udvikling" målt ud fra andres målestok, igennem anerkendelser, ros, forfremmelser, løn og prestige. Det har givet mig en midlertidig rus.
Det er noget af det, jeg har opdaget i mit forløb hos Cassandra.
Jeg er kommet frem til, at det at have mig selv autentisk med i det jeg gør, er det vigtigste, jeg kan gøre for at leve livet til fulde. Det betyder, at når jeg en dag står foran døden og skal vurdere, om jeg har været lykkelig, kan jeg sige JA, når jeg har internaliseret dette mål, som det vigtigste i mit liv, og fuldendt det efter bedste evne ud fra de vilkår jeg har.
Lige nu øver jeg mig blandt andet i at omfavne og berolige mit indre, mit nervesystem, når det oplever ubehag over tidligere ‘triggerpunkter’, som kommer af mit tidligere værdisystem.
At have fået hjælp af Cassandra til at komme dertil er skelsættende for mig og en meget vigtig åbenbaring at få i forhold til min fremtidige lykke og mit velvære''.  
- Rasmus 37

​"Jeg kom til Cassandra fuld af både skuffelser efter nogle ødelagte ægteskaber, lavt selvværd, usikkerhed, angst i mine forhold og flere perioder med depression bag mig. På kort tid hjalp Cassandra mig med at vende det rundt, så glæde, tro og håb om bedring blomstrer inde i mig nu. Forsigtigt provokerende, almindelig, fuld af visdom, og latter, uforbeholden, spørgende, åndelig og kærlig er kun nogle af Cassandras egenskaber. Derfor er hun som en jordemoder for mig, der i næsten 60 år har længtes efter mere omfattende integritet og retning i mit liv - både i mig selv og med andre mennesker."
​- Kirstine 59

"Cassandra har hjulpet min mand og mig tættere på os selv, og derved tættere på hinanden.
Cassandra's autentiske nærvær fostrer tryghed til at dykke ned i følelser, udfordre minder, samt grave dybere i dagligdagen - og derigennem tage afsked med det, som ikke længere tjener os. 

Cassandra omfatter en fortrolig ven, beskyttende storesøskende, omfavnende forældre, og medfølende intuition. 
​Vi går altid mentalt stærkere fra dig, Cassandra." 

​- Christina 34 og Rasmus 36

"Da jeg spurgte min veninde om Cassandra, svarede hun ”Det er godt at tale med Cassandra, hvis man har problemer; men selvom man ingen problemer har, er det også godt - man bliver et nyt menneske”. Og det er sandt. Jeg kom til Cassandra midt i en depression: Ægteskabet som ikke virkede, mit firma der lukkede, fritstillingen, jobansøgninger jeg fik afslag på… Selvom jeg altid har betragtet mig selv som en stærk person, nåede jeg min grænse og følte, at livet ikke var værd at leve. Jeg havde tillid til Cassandra med det samme. Hun er virkelig et dejligt menneske at tale med, og man får lyst til at åbne sig og fortælle om de smerter, man har i sjælen. Jeg kom dybt ind i den smerte, jeg oplevede, da jeg var lille. Den sad i min krop og påvirkede mit liv. Cassandra arbejder både med samtale og med kroppen. Jeg fik ro allerede i løbet af den første session. Der var stor forskel på hende, jeg var, da jeg kom ind ad døren og hende, jeg var, da jeg tog hjem."
​- Natalia 45

"Jeg kan være sårbar uden at vælte nu, selv når livet skubber til mig.
​Alt kommer frem, når tiden er til det, i det her rum. Jeg har fået hjælp af Cassandra til at fjerne gamle begrænsninger, og det gør at jeg ved hvem jeg er og det jeg ikke længere kan være. Ikke behøver at være. Det er ubeskriveligt, hvad det betyder, hvor meget det betyder. Jeg kender ikke andre steder, hvor der er sådan et nærvær."
- Marianne 60

"Det, jeg arbejder med hos Cassandra, er dybere, det føles lettere, og jeg bliver mere tilfreds og sværere at vælte af pinden. Min måde at være til på og bevæge mig rundt i verden på ændrer sig, nogle gange 180 grader, fx min måde at leve sammen med min familie på. Jeg går også mindre bevidstløst (automatisk) ind i situationer, hvor jeg ’altid ender’. Jeg hører det Cassandra siger på en anden måde end andre terapeuter, jeg har været hos. Det er i hvert fald ikke alene mit intellekt der lytter, og jeg lærer nye ting, fx at man gerne må nyde før man yder. Hos Cassandra taler vi på en måde, som jeg kan mærke dybt nede i mit væsen. Efter de første par gange hos Cassandra svævede jeg nærmest på en sky (fnisende), og følte mig meget mere vågen og levende og lettere end jeg plejer. Jeg kan godt mærke ængstelse igen. Men jeg tager det ikke så tungt. Det er som om der er noget dybt inde i mig, som jeg kan falde tilbage på. Jeg forstår det ikke helt. Men dén indsigt gør mig mindre bange, får mig til at føle mig mere tryg. Der er ingenting, der kan gøre mig noget. Det er næsten for godt til at være sandt, ikk. Nogle gange tør jeg næsten ikke tro på det. Men det gør jeg. En anden meget vigtig ting for mig hos Cassandra er, at der ikke er noget (ved mig) der er forkert, skal gå væk eller scores på en skala."
- Sidsel 43

"Nogen gange føler jeg føler mig "låst fast" i mit liv. Det kan være arbejdsmæssigt og i mine relationer til familie, venner eller kærester, og mit hoved bliver fyldt med negative tanker om mig selv; om at jeg ikke er talentfuld, at jeg ikke fortjener en partner, at jeg ikke har noget at byde ind med, skyldfølelse over ikke at være der nok for andre, at jeg ikke er god nok som jeg er, at jeg ikke fortjener at være lykkelig. Når de negative tanker tager overhånd, så ved jeg, at det er tid til at kontakte Cassandra.
En session hos Cassandra er det tryggeste rum at være i. Hun er nærværende og kærlig, og meget hurtigt hjælper hun mig med at finde frem til kernen, hvor de tunge tanker opstår, og dermed til hvordan jeg kan bryde mit negative mønster og lukke lyset ind igen. Hun har i den grad hjulpet mig med at få hul på mit flow, både arbejdsmæssigt og personligt, og det er fantastisk. 
Hver gang jeg har været til en session hos Cassandra cykler jeg derfra som ét stort smil, med en boblende glad fornemmelse indeni og med stor appetit på livet." 
- Maria 35

"Cassandra fornemmer mig, som den jeg er. Alt er sporet ind på mig. Jeg er ikke 'bare' den næste klient. Cassandra er meget oprigtig og forstår mig, selv om jeg ikke selv forstår mig. Cassandra kan skære igennem og mister ikke overblikket, selv om jeg selv gør. Den energi, der opstår, når vi er sammen, får mere og mere lov til at fylde, når jeg er ude i verden. Og det er sådan, jeg gerne vil være til stede. Så føler jeg, at alle de skøre detaljer, støjen og den dårlige energi udefra forsvinder."
- Pia 36 

"Når jeg efter en session hos Cassandra bevæger mig ned ad gaden, er det med en følelse af lethed i kroppen og en hel mageløs tro på, at jeg er på rette vej. I stor kontrast til at jeg typisk kommer med smerter og fysisk ubehag, som fortæller mig, at jeg er på gale veje. Terapien hos Cassandra giver mig indsigter i de ting, som jeg skal have fokus på, så jeg ikke bruger for meget energi på ligegyldige eller mindre vigtige ting. Jeg har fundet vej gennem mit livs labyrint. De emner som ofte dukker op i terapien er perfektionisme, kontrol (for at undgå at noget går galt), tillid (til andre mennesker), stress og angst. 
​Jeg har forvandlet mig til en bedre udgave af mig selv. At jeg opsøgte Cassandra i sin tid er den bedste beslutning i mit liv."
​- Gitte 59

"Cassandra hjalp mig til at se min situation med helt andre øjne. I stedet for at sige farvel med bitre negative følelser og had, blev jeg fyldt med vital energi til at se frem til mit nye liv. Jeg følte mig så meget stærkere."
​- Irina 60

"Jeg stiller ekstremt høje krav til mig selv. Jeg skaber en forestilling om tårnhøje forventninger oven i mit hoved. Det er vigtigt for mig at have kontrol med alting. Min krop har tidligere forsøgt at give mig nogle tegn – men dem har jeg blot ignoreret. Men denne gang var meget anderledes og jeg blev virkelig bange. Jeg havde overhovedet ingen kontrol. Jeg kunne ikke sove om natten, turde ikke være alene og havde følelsen af, at jeg ikke kunne få luft. Derfor kontaktede jeg øjeblikkeligt Cassandra. Hun er en fantastisk kvinde, som også tidligere har vist sig at være en super dygtig vejleder. Og ganske rigtigt. Ét besøg hos Cassandra og jeg kunne sove igen."
​- Susanne 41

"Efter mange år hos forskellige behandlere - både for det mentale og det kropslige er jeg landet hos Cassandra - og hold nu op en forskel det har gjort for mig. 
Da jeg mødte Cassandra var jeg SÅ træt af at snakke, jeg ønskede i stedet at mærke overensstemmelse mellem det jeg havde i hovedet og hvordan jeg følte og reagerede. Måske jeg bare gerne ville føle og reagere. Jeg kunne let italesætte, hvordan jeg burde have klaret en udfordring eller hvordan jeg næste gang skulle gribe noget anderledes an. En terapeut havde på et tidspunkt sagt noget a la “du kan tale dig ud af hvad som helst, men din krop har en anden historie”. Det har jeg bare ikke haft held med at få fat i andre steder.
Det har jeg nu hos Cassandra - med så meget hjertelighed og omsorg fastholder hun mig på sporet. Hun hjælper mig gennem det, jeg ubevidst går uden om. Hun tydeliggøre ting, som jeg ikke var klar over var sløret. Hun giver mig behandlinger på briks som min krop med det samme respondere på - og ikke én gang er min indre uro ikke blevet tæmmet."
- Neel 45

"Vi får et lille stykke mere af hinanden og os selv med hjem, hver gang vi har været hos Cassandra. Når vi har snakket om de ting, vi kommer med og det der dukker op, får vi en anden bevidsthed og større forståelse. Mere dybde i vores samtaler også. Når vi så kommer igen, er det vi har talt om, som udfordrede os tidligere, som regel naturligt kommet hen til at fylde mindre imellem os. Vi er begge blevet bedre partnere af at gå i parterapi hos Cassandra.“
- Olivia 29 og Rasmus 28

"Træerne kan rent faktisk vokse ind i himlen. Det er min oplevelse med Cassandra.''
​- Majbritt 55

"Hos Cassandra er jeg selv pilot på flyveren, Cassandra en yderst kompetent co-pilot. Hun sikrer de tryggeste omgivelser og gør alle de utrygge og 'farlige' følelser håndterbare og til at rumme. Hun skaber et rum, hvor det er OKAY bare at være mig. Præcis som jeg er. Og lige dér startede min rejse...
Cassandra er IKKE til at løbe om hjørner med. Selv når jeg ubevidst prøver at snyde mig selv. Det er FANTASTISK! "

- Thomas 33

“Cassandra er omsorg og klogskab.

Cassandra kan på smukkeste vis åbne vinduer og døre, der binder.

Resultatet bliver nye tanker og handlemønstre til modtageren.

C ommitted

A nerkendende

S karpsindig

S ykoterapeut

A fsender

N ye tanker

D er

R ummer

A lternativer”

- Lene 71

"Da jeg mistede min bror til cancer, blev jeg stærkt anbefalet at snakke med Cassandra om det.  Allerede ved første samtale snakkede jeg om, hvordan jeg havde det, om min sorg, og ved blot at ændre ét ord i mine sætninger, kunne Cassandra få hele følelsen i min krop til at ændre sig. Jeg er dybt imponeret."
​- Alexander 25

"Cassandras empati og indsigt er en gave, som hjælper mig med at holde balancen, når stormen raser!
Når jeg presser min hustru til noget, som nok er mest vigtigt for mig selv, ender det med modstand. Det giver mig ro, at jeg nu ved, hvor den kommer fra".
​- Janus 39

"For 7 år siden kom angsten for at flyve snigende. Det var ikke til at leve med den skygge den kastede over mig. Jeg var påvirket af den i så høj grad, at hver gang jeg kunne høre lyden af et fly, fik jeg angst. Hver gang jeg tog på en rejse, var det er en kamp. Bare det at købe en flybillet, var ikke til at overkomme, men jeg tvang mig igennem det. Jeg 'klarede' mig igennem en flyvetur med diverse piller og var påvirket af det i flere dage op til og efter rejsen. Så besluttede jeg mig for at det skulle være slut og fik hjælp af Cassandra.
Først og fremmest, var jeg helt rolig i dagene lige op til afrejsen, jeg blev først en lille smule nervøs. da vi skulle lette fra DK. Men det tager jeg som en almen nervøsitet. Jeg var helt afslappet og utrolig rolig. Det var så dejligt at opleve. Så befriende! På vejen til DK var der heller ingen angst eller uro. Det hele gik som smurt, og jeg kan nu sige, at jeg er angst-fri."
​- Anastasia 34

"Cassandra's klinik ligger på den anden side af København, ca. 8 km fra hvor jeg bor. Jeg tager altid metro og bus for at komme derhen, men på vejen hjem ender jeg altid med at flyve. En halv time inde i min første session var jeg kommet længere end seks timer med en 'traditionel' terapeut. Cassandra besidder et overflod af nærvær, følsomhed og empati og træder med ind i hvad end der er brug for fx. angst for at flyve eller et 'simpelt' livskrise-problem. Ham der anbefalede Cassandra til mig, advarede mig om, at hun 'ikke er til at løbe om hjørner med'. Jeg fandt hurtigt ud af, at det er sandt. Cassandra er, ifølge min ydmyge personlige observation, længere nede ad vejen end de fleste af os, og hun har hjulpet mig enormt på min vej. Nogle mennesker kalder det ”en guide”. Jeg er ikke sikker på, hvilket ord jeg skal bruge, da det meste af det, som Cassandra gør, ikke kan beskrives med ord. I min perfekte verden ville der være en Cassandra i enhver børnehave, hver skole, universitet og arbejdsplads. Og så ville verden have en større chance for at være i fred."
​- Keith 65

"Jeg er ikke længere bange for at tage på hospitalet. Jeg har lært at være sammen med det inde i mig, der blev hunderæd, hver gang jeg skulle undersøges af en læge. Det har jeg været bange for, lige siden jeg var 6 år.  Nu er jeg fri, efter at jeg hos Cassandra hurtigt lærte, hvordan jeg kan være sammen med mig selv og berolige mig selv. Det har ændret mit liv, så jeg føler mig tryg og glad for at blive voksen og tage ansvar." 
- ​Magnus 17

"En dag hvor jeg fik nok af mine venner, ringede jeg til min mor og sagde, at jeg gerne ville have en tid hos Cassandra. Jeg var rigtig bange og nervøs, men blot 1 time efter følte jeg et bånd. Når man får snakket med Cassandra, føler man sig som en fri person. Jeg føler, at jeg kan være mig selv, fri som en sommerfugl. Cassandra er et af de få mennesker, der virkelig forstår livet. Hun er en af de få, hvor jeg tænker WOW, når hun siger noget. Jeg føler mig meget inspireret af Cassandra, og jeg er glad for at have mødt hende."
​- Karina 14

"Uden at dømme eller tage beslutninger for mig fik Cassandra mig til at overveje vigtige aspekter af mit sociale liv, som ikke var indlysende for mig før. Dette hjælper mig med at træffe mere kvalificerede valg. Hun hjalp mig med at blive mere opmærksom på forbindelsen mellem tankerne i mit sind og følelsen i min krop, så de kan arbejde sammen i både ekstreme situationer og hverdagslige overvejelser. Sammen udviklede vi små øvelser til at øve for mig selv på daglig basis. Det hjælper mig med at forstå den subtile dynamik mellem mig og andre, så jeg kan agere mere konstruktivt i sociale situationer."
​- Mikkel 30