Når intentionen er sat, er det nemmere at holde kursen. |
8. januar 2023 |
Når jeg sætter en nytårsintention, kan jeg godt lide at tilføje en lille ekstra, der handler om at se med milde øjne på mig selv, hvis jeg ryger ud af kurs:)
Jeg kan godt lide bevidste intentioner.
Det er en måde at stoppe op, holde kærligt øje med mig selv og trække vejret længe nok til at komme derfra, hvor der er bedst at være i mig. Også når jeg skal være sammen med andre.
Især holder jeg af daglige intentioner om, hvad jeg kan og gerne vil give ind til det, jeg skal nu, dem jeg skal være sammen med om lidt, og hvordan jeg ønsker at have det bagefter.
Og jo dybere forankret min intention er i mig selv, jo mere uanstrengt og fleksibelt kan jeg bevæge mig ud fra den, og tilbage til den. Fordi intentionen bliver mit indre anker og kompas, i bedste fald.
Intentioner sætter sine spor.
Også i hjernen.
Det ved vi fx. fra en undersøgelse med to grupper mennesker. Den ene gruppe bliver sat til at øve sig i at spille klaver og den anden bliver sat til at have et fokus, hvor de forestiller sig at spille klaver. I begge grupper viser det sig, at det samme område i hjernen bliver påvirket.
Det har trukket gode spor igennem mit liv, at jeg for lang tid siden besluttede mig for en intention med fokus på bevidst selvregulering. Sådan at jeg kan leve det liv, jeg gerne vil leve. Og arbejde, som jeg gør, med mange mennesker.
I mit arbejde er min intention nærvær og ro, og den intention er forankret i ønsket om at ville hjælpe mennesker til at få øje på det, de ikke selv kan se, så de kan finde hjem til sig selv og hen til hinanden.
Bare det at sætte en bevidst intention for dagen eller et samvær kan give os et holdepunkt, og muligheden for at det kommer fra hjertet, det vi vælger at gøre og sige.
Til nytårstransition i år var der flere, der satte intentioner, der udsprang fra, at de har opdaget, hvor vigtigt det er for dem at have fokus på selvregulering. Selv om de kaldte det noget andet.
Det gør du måske også.
Et par stykker besluttede at dyrke langsomheden mere i 2023. Vejen derhen har været rundt om stress og udmattelse, og en følelse af, at der er noget indeni, der kalder på at finde den ro, der virkelig batter.
At sætte kropslige og mentale oplevelser sammen med en intention om fx at dyrke langsomheden, og undersøge hvordan det kan lade sig gøre i hverdagen, er kærligt, både over for sig selv og over for andre.
Ikke at intentionen i sig selv gør det nemt. Slet ikke.
Men at vide hvorfor langsomheden er værd at dyrke, bliver i det her eksempel den dybereliggende grund til ønsket om også at give plads og tage sig bevidst af det, der kan komme 'i vejen' undervejs.
Den bevidste intention kan hjælpe os til at holde kursen, og have noget at vende tilbage til, skulle vi miste retning. Er intentionen forbundet til noget, der er dybere, end hvad vi lige umiddelbart har lyst til, og ved vi, hvor den kommer fra i os, gør det en forskel.
Et eksempel på det er: når du giver noget til andre, kommer det så fra et ubetinget ønske om at give kærlighed, eller kommer det fra et ønske om, at den du giver til bedre kan lide dig.
Hvis du har fundet ud af, at det er mere langsomhed, der skal til for dig lige nu, gætter jeg på, at du ikke har brug for at sige ja til alt for meget, der tager dig væk fra det holdepunkt, den retning.
Får du (af gammel vane) alligevel sagt ja, til for meget, vil din krop måske reagere med uro, hovedpine, irritation, kvalme. Måske snerrer du, blive kort for hovedet, irritabel, ked af det, opgivende, rastløs i kroppen, føler der mangler noget det meste af tiden... måske trækker du dig, bliver mut, nedladende, handlingslammet, måske projicerer du din afmagt og utilfredshed over på andre, og føler dig lille... fordi du mærker det indre pres fra noget dybere i dig.
Måske genkender du nogle af dem fra dig selv.
Måske kender du andre, der ligner.
Ved du, hvad det er, der skaber de følelser og tilstande i kroppen?
Og ved du, hvad du så har brug for, der kan støtte, bære og nære dig?
Min erfaring er, at der godt kan være et stykke vej hen til at få øje på det, der egentlig gavner os. Der kan være endnu et stykke hen til at tage vare på det, så det sætter tydelige nok aftryk i os og engagerer vores indre livskraft.
Sådan at vi kan leve det liv, vi gerne vil leve.
Det er blandt andet det, vi går helt tæt på i det skotske højland, når jeg holder kursus den 29. maj til den 4. juni 2023. Læs mere ved et klik på billedet.
Du tilmelder dig senest søndag den 15. januar. Om præcis en uge.
Jeg glæder mig virkelig meget.
Fra mit hjerte og hjem, rigtig godt nytår.
Cassandra
Jeg kan godt lide bevidste intentioner.
Det er en måde at stoppe op, holde kærligt øje med mig selv og trække vejret længe nok til at komme derfra, hvor der er bedst at være i mig. Også når jeg skal være sammen med andre.
Især holder jeg af daglige intentioner om, hvad jeg kan og gerne vil give ind til det, jeg skal nu, dem jeg skal være sammen med om lidt, og hvordan jeg ønsker at have det bagefter.
Og jo dybere forankret min intention er i mig selv, jo mere uanstrengt og fleksibelt kan jeg bevæge mig ud fra den, og tilbage til den. Fordi intentionen bliver mit indre anker og kompas, i bedste fald.
Intentioner sætter sine spor.
Også i hjernen.
Det ved vi fx. fra en undersøgelse med to grupper mennesker. Den ene gruppe bliver sat til at øve sig i at spille klaver og den anden bliver sat til at have et fokus, hvor de forestiller sig at spille klaver. I begge grupper viser det sig, at det samme område i hjernen bliver påvirket.
Det har trukket gode spor igennem mit liv, at jeg for lang tid siden besluttede mig for en intention med fokus på bevidst selvregulering. Sådan at jeg kan leve det liv, jeg gerne vil leve. Og arbejde, som jeg gør, med mange mennesker.
I mit arbejde er min intention nærvær og ro, og den intention er forankret i ønsket om at ville hjælpe mennesker til at få øje på det, de ikke selv kan se, så de kan finde hjem til sig selv og hen til hinanden.
Bare det at sætte en bevidst intention for dagen eller et samvær kan give os et holdepunkt, og muligheden for at det kommer fra hjertet, det vi vælger at gøre og sige.
Til nytårstransition i år var der flere, der satte intentioner, der udsprang fra, at de har opdaget, hvor vigtigt det er for dem at have fokus på selvregulering. Selv om de kaldte det noget andet.
Det gør du måske også.
Et par stykker besluttede at dyrke langsomheden mere i 2023. Vejen derhen har været rundt om stress og udmattelse, og en følelse af, at der er noget indeni, der kalder på at finde den ro, der virkelig batter.
At sætte kropslige og mentale oplevelser sammen med en intention om fx at dyrke langsomheden, og undersøge hvordan det kan lade sig gøre i hverdagen, er kærligt, både over for sig selv og over for andre.
Ikke at intentionen i sig selv gør det nemt. Slet ikke.
Men at vide hvorfor langsomheden er værd at dyrke, bliver i det her eksempel den dybereliggende grund til ønsket om også at give plads og tage sig bevidst af det, der kan komme 'i vejen' undervejs.
Den bevidste intention kan hjælpe os til at holde kursen, og have noget at vende tilbage til, skulle vi miste retning. Er intentionen forbundet til noget, der er dybere, end hvad vi lige umiddelbart har lyst til, og ved vi, hvor den kommer fra i os, gør det en forskel.
Et eksempel på det er: når du giver noget til andre, kommer det så fra et ubetinget ønske om at give kærlighed, eller kommer det fra et ønske om, at den du giver til bedre kan lide dig.
Hvis du har fundet ud af, at det er mere langsomhed, der skal til for dig lige nu, gætter jeg på, at du ikke har brug for at sige ja til alt for meget, der tager dig væk fra det holdepunkt, den retning.
Får du (af gammel vane) alligevel sagt ja, til for meget, vil din krop måske reagere med uro, hovedpine, irritation, kvalme. Måske snerrer du, blive kort for hovedet, irritabel, ked af det, opgivende, rastløs i kroppen, føler der mangler noget det meste af tiden... måske trækker du dig, bliver mut, nedladende, handlingslammet, måske projicerer du din afmagt og utilfredshed over på andre, og føler dig lille... fordi du mærker det indre pres fra noget dybere i dig.
Måske genkender du nogle af dem fra dig selv.
Måske kender du andre, der ligner.
Ved du, hvad det er, der skaber de følelser og tilstande i kroppen?
Og ved du, hvad du så har brug for, der kan støtte, bære og nære dig?
Min erfaring er, at der godt kan være et stykke vej hen til at få øje på det, der egentlig gavner os. Der kan være endnu et stykke hen til at tage vare på det, så det sætter tydelige nok aftryk i os og engagerer vores indre livskraft.
Sådan at vi kan leve det liv, vi gerne vil leve.
Det er blandt andet det, vi går helt tæt på i det skotske højland, når jeg holder kursus den 29. maj til den 4. juni 2023. Læs mere ved et klik på billedet.
Du tilmelder dig senest søndag den 15. januar. Om præcis en uge.
Jeg glæder mig virkelig meget.
Fra mit hjerte og hjem, rigtig godt nytår.
Cassandra
Tilmeld dig mit nyhedsbrev her