3-4 forunderlige forvandlende dage
i vidunderlige Assisi med dig selv, din partner eller en gruppe
|
For 15 rejser siden besøgte jeg den italienske by Assisi i Umbrien for første gang. Mit liv blev aldrig det samme siden. En samhørighed og tilknytning til byen, til bjerget byen ligger på, til naturen, til historien om Sankt Francis af Assisi og til Santa Chiara vågnede både pludseligt og lidt efter lidt, siden det besøg i oktober 2013. Og alt det deler jeg gerne ud af til andre, der vælger en retreat i Assisi. Det er en særlig oplevelse at sætte sine fødder på denne jord, færdes i denne by og mærke sit eget ståsted på dette bjerg.
|
Efter sin re-treat skrev Kirstine:
'Jeg har været i de bedste hænder. Dagenes forløb i Assisi har bekræftet mig i, at Cassandras intuitive, milde og præcise vejledning sætter gang i forvandlingsprocesser. For mig har det blandt andet handlet om mine tendenser til anstrengthed, forvirring, lydfølsomhed og usikkerhed på mig selv. At gå ind i sådanne processer i tillid til Cassandras anker har appelleret til at fremme mit mod og min langsomhed. At føle mig overvældet og fortumlet, ja at tabe fatningen for en stund, er et skridt på vejen til at fatte mig selv og mine relationer mere klart. Når jeg forsøger at tilsidesætte mine egne forventninger, viser der sig noget langt mere åbent og fredfyldt. Det er ofte svært at ændre og skabe nye vaner i sine daglige omgivelser og rutiner. I Assisi er alt nyt – og dog årtusinde gammelt – og det kan medvirke til nye udsyn og indsigter. Cassandra har valgt et meget inspirerende åndeligt retræte sted, der supplerer og fletter sig ind i hendes personligt tilegnede guidning. Og hendes klare blik og omsorg for retrætens forløb blev godt samlet og afrundet, inden vores afsked med hinanden. At færdes i Assisi – med olivenlundene, bjergene og kilderne udenfor bymurene – har givet mig vågne fødder, stramme balder, mere smilede ansigt og lys og varme langt ind i hjerterødderne. Gennem byens utallige stejle stenbelagte stræder er det gået op og ned, ud og ind, frem og tilbage, hen og til siden, men først og fremmest hjem – hjem til mig selv indeni med nye erkendelser, glæde og håb.' fly, tog og logiforslag
|
Efter sin re-treat sagde Charlotte (å engelsk)
Priser
3 retreat dage* en person: kr. 6.000 et par: kr. 9.000 en gruppe (3-6 personer): kr. 13.000 En ekstra dag kr. 650 per person hertil kommer Hotel, lejlighed, værelse eller kloster, måltider og transport. Du flyver til Rom og fortsætter enten med tog, eller i lejet bil. Du finder selv det fly og det logi, der passer dig. Assisi er overskuelig i størrelse, så du bor centralt, uanset hvor du vælger at bo. * Du/I ankommer til Assisi senest dagen inden, vi starter, og jeg anbefaler du snupper en ekstra dag eller to til at runde oplevelserne af. |